Praktikant

Hej Marketing søger en praktikant, der vil lave indhold til sociale medier.

Vi vil lære dig om digital marketing, videoredigering og kommunikationsstrategier, og glæder os til at høre dine idéer til interviewvinkler, lækre overgange og sjove hooks.

Om dine opgaver

Som praktikant kommer du til at lave content både for vores kunder og for Hej Marketing.

Dine opgaver afhænger af hvad du kan lide at lave, og hvilke projekter, der er i støbeskeen.

Du får mulighed for at arbejde med at:

  • tage billeder, fange stemninger, optage og redigere videoer til TikTok og Instagram - på din telefon eller med prof udstyr er op til dig
  • forme korte, skæve og skarpe tekster til opslag og annoncer
  • opsætte grafik i fx Canva, Illustrator eller Figma
  • få idéer, udvikle koncepter og prøve nye formater af

Om dig

Du behøver ikke være ekspert i det hele, men have lyst til at kaste dig ud i at producere. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at lære og omsætte din viden til handling!

Vi klapper i vores hænder, hvis du:

  • har interesse for marketing, kommunikation eller videoproduktion
  • synes det er sjovt at arbejde med sociale medier og følger med i trends
  • tager initiativ, finder på idéer og sætter dig ind i kunden behov og tone of voice
  • har mod på at sende dit indhold ud i verden

Om stillingen

Om du læser multimediedesign, markedsføring, medievidenskab eller noget helt fjerde betyder ikke så meget for os. Praktikken er ulønnet og skal være en del af dit studie.

Der er mulighed for opstart fra januar 2027. Vi tilrettelægger forløbet sammen, så det passer med studieordning og livet.

Vi gør en kontorplads klar til dig på vores kontor på Frederiksberg.

Om praktikken

Hej Marketing er et mindre digitalt marketingbureau på Frederiksberg. Vi arbejder især med uddannelser og unge målgrupper.

Du bliver en del af vores kontor og kontorfællesskab, hvor vi holder pauser sammen, drikker fredagsøl og holder hinanden opdaterede på alt fra de skrå brædder til AI-teknologier.

Send os din ansøgning og CV og vis os eventuel en video, du har klippet, en post du er stolt af, eller bare en idé du ville elske at prøve af.

Vi glæder os til at høre fra dig senest den 1. november 2026 på job@hejmarketing.dk.

Om os

Hej Marketing er et digitalt, kreativt marketingbureau på Frederiksberg. Vi producerer content, udvikler kampagner, rådgiver i strategi og deler vores viden gennem kurser.

Vi arbejder tæt sammen som team og med vores kunder – og vi elsker godt indhold, der gør en forskel.

NÆSTE KURSUS

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Suspendisse varius enim in eros elementum tristique. Duis cursus, mi quis viverra ornare, eros dolor interdum nulla, ut commodo diam libero vitae erat. Aenean faucibus nibh et justo cursus id rutrum lorem imperdiet. Nunc ut sem vitae risus tristique posuere.

ADRESSE

Bryggervangen 7, 2.
2300 København Ø

PRIS

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Suspendisse varius enim in eros elementum tristique. Duis cursus, mi quis viverra ornare, eros dolor interdum nulla, ut commodo diam libero vitae erat. Aenean faucibus nibh et justo cursus id rutrum lorem imperdiet. Nunc ut sem vitae risus tristique posuere.

,-  (eks moms)

ANSØGNINGSFRIST

November 1, 2026

KONTAKTPERSON

Ulrikke Due Hagenau

No items found.